Vi lever i en skægget tid siger skæg-forskerne (ja, de findes), måske er vi endda i en historisk ’peak beard’ periode, hvor fuldskæg topper og det glatbarberede udseende er på vej ud. Nogle steder i landet ses det mere tydeligt end andre. Blandt hipstere på Vesterbro finder vi den største koncentration af imponerende fuldskæg, mens der er meget længere imellem dem i landets banker. Men sådan har det ikke altid været. Skægmoden har nemlig ændret sig meget igennem historien, skæg er gået ind og ud af mode, lange perioder med glatbarbering har afløst lange perioder med fuldskæg. For skæg er ikke for sjov, bag de stive børster gemmer der sig nemlig stærke sociokulturelle faktorer, der siger meget mere om skæggets ejermand end man lige skulle tro.
Ur-mandens skæg var ren biologi
En gang for meget længe siden da vi mennesker begyndte at gå på to ben og sidenhen at pakke os ind i tykke dyreskind og ikke længere gik nøgne rundt, blev skægget pludselig den mest synlige forskel på mænd og kvinder.
Skæg vokser nemlig på grund af testosteron, mere præcist Di-Hydro-Testosteron, der ud over også at bidrage til skaldethed, faktisk er et meget vigtigt mandligt kønshormon der bidrager til virilitet og seksuelle kendetegn. DHT er nemlig 3 gange stærkere end almindelig testosteron og er derfor også meget vigtig for mænds seksuelle formåen.
Skægget blev derfor en nem måde for stammens kvinder at se hvilke mænd der havde mest testosteron i kroppen, men det var ikke alt. Skæg giver nemlig også indtrykket af et større og mere massivt kæbeparti og det var gavnligt når man skulle afskrække andre mænd i kampen om knappe ressourcer.
Skæg for krigere, glatbarberet for civiliserede mennesker
Siden da har skægget været omstridt i moderne civilisation. Allerede for flere tusinde år siden var der stor forskel mellem kulturer og samfundsklasser når det kom til skægmoden. På græske og romerske skulpturer af kejsere og andre historiske figurer finder vi ikke mange fuldskæg eller bakkenbarter. Derimod ved vi jo at de nordiske ’barbarer’ og germanniske stammer, her i blandt vores egne vikinger, lod skægget stå når de skulle på plyndringstogt eller i krig.
Et fælles træk viser sig. Mænd der lever i byer og beskæftiger sig med bylivet, handel og politik, foretrækker at barbere skægget af, mens mænd der lever i mere selvstændige erhverv, som krigere, filosoffer og rebeller, vælger at lade fuldskægget vokse.
Forskere mener der er en god forklaring på dette. Flere nyere undersøgelser har vist at især kvinder, men også mænd, forbinder mænd med fuldskæg med at være mere autoritære, mere dominerende, mere aggressive og mere respekterede. Til gengæld også mindre seksuelt attraktive end mænd med kortere skægstubbe eller glatbarberede. Et fuldskæg med alle de signaler det udsender, selvstændighed, rebelskhed og dominans, passer ikke godt ind i et større bysamfund, hvor mange mennesker skal leve sammen og indgå kompromis.
Adskillige kulturer rund omkring i verden har dyrket skægget og fælles for mange af dem er at de har en lang kriger tradition. I Japan lever der stadig det oprindelige folk – Ainu – som forskerne nu mener var de oprindelige samuraier. Ainu’erne er så glade for skæg at selv kvinderne traditionelt fik tatoveringer om munden der lignede skæg. Blandt muslimer har det siden profeten Muhammeds tid været en synd at barbere sig og muslimerne har da heller ikke manglet krigslyst igennem historien. Kan man forestille sig en viking uden et ordentlig fuldskæg?
Moderne skæg, politik, sociale normer og kvinderne
I en lang periode i sen-middelalderen var skægget ikke i mode. Det blev ligefrem befalet nogle steder at kun overklassen måtte have skæg og der eksempler på skat på skæg. Men i den Victorianske periode, går skægget comeback i form af avancerede bakkenbarter og overskæg. Her mener forskerne at skæggets moderne periode begynder. Skægget får en rolle som indikator for hvordan den traditionelle maskulinitet har det i samfundet. I den Victorianske periode stilles mænd overfor mange nye krav til opførsel og tilpasning under strenge moralske normer, hvor skægget bliver en slags protest imod et socialt liv der er meget kontrolleret.
I en lang periode derefter er glatbarbering det foretrukne valg, ikke mindst fordi barberskraberen med dobbeltsidede blade, opfundet af Gillette, gør det nemt at barbere sig derhjemme.
I begyndelsen af det 20 århundrede får kvinder også mere indflydelse i samfundet. Det tykke fuldskæg appellerer mindre til kvinderne og med voksende magt i samfundet, betyder det også at Amerikanske politikere begynder at barbere skægget af. Siden da har der faktisk ikke været en Amerikansk præsident med fuldskæg.
Nogle psykoanalytikere, i lære hos Freud – der selv har fuldskæg – mener på det tidspunkt at glatbarbering er en slags symbolsk kastration. En måde at gøre sig ufarlig i et stadig mere komplekst samfund.
I moderne tid efter anden verdenskrig bliver skægget politisk. Med forbillede i Karl Marx bliver fuldskægget forbundet med venstreorienterede akademikere og rebeller. Fidel Castro har et stort fuldskæg, det samme har den iranske Ayatollah der leder en revolution imod den Amerikansk støttede Shah. Derfor går fuldskægget også af mode i store dele af befolkningen og det forbindes med for meget negativt.
I dag er det ikke tilfældet. Efter yuppiernes og 00ernes glatbarede finanseventyr er skægget igen blevet populært, enten som moderigtige skægstubbe eller som hipster fuldskæg. Det glatbarberede ses stadig, især i erhvervslivet, men skægget vokser i udbredelse. Har vi nået ’peak beard’ som forskerne påstår eller har vi stadig til gode at se mere?
Kilder:
http://historycooperative.org/a-short-history-of-beard-styles/
http://edition.cnn.com/2014/10/08/world/the-greatest-beards-in-history/
http://bedrebarbering.dk/barberskraber/
http://www.academia.edu/466184/Beards_an_archaeological_and_historical_overview
