Inden du læser; Jeg er klar over, jeg er en nørd hvad angår litteratur. Men det handler også om at lade sig begejstre at de små vidunderlige begivenheder. Husker du det?
Jeg har gjort en opdagelse i dag. Jeg har fortalt det til én – som vist slet ikke forstod dybden.
Jeg var hos en veninde, som ligger syg og var som resultat af det i skidt humør – og for at toppe dét missede jeg bussen hjem. Min veninde bor i en lille naboby, som jeg har kendt i mange år. I stedet for at sætte mig til at vente ved stoppestedet, begav jeg mig ud i byen og gæt hvad jeg fandt; ET BIBLIOTEK! – Det har ligget der, lige for næsen af mig i mange, mange år uden at jeg har set det! Okay, det er et lille bibliotek, men stemningen. Åh, altså, det var så fantastisk. Jeg gik ind og anede, trods den beskedne størrelse, overhovedet ikke hvor jeg skulle starte.
Først troede jeg, at jeg var ved at gå i panik, men så opdagede jeg at jeg stod der, midt i det hele og følte mig noget nær lykkelig. Hvor fantastisk er det? Jeg siger dig, dette her bibliotek. Det er en ny bygning, alligevel er der sjæl i stedet, bøgerne er sorteret i stil med ”Romaner”, ”Noveller”, ”Krimier” og selvfølgelig ”Lyrik”. Og deres Lyrik, jeg synes virkelig de har en flot Lyrikafdeling af et lille bibliotek at være. Jeg kan bare mærke, jeg kommer til at bruge tid der. Og de har en lille – men skøn – læsesal. Og bøgerne. Bøgerne, bøgerne, bøgerne. Jeg kan næsten ikke sætte ord på. Reolerne stod nogle steder almindeligt, men omkring siddepladserne dannede de en cirkel og det virkede helt naturligt. Åhr. Dér må jeg komme den næste tid. Og ved du hvad? Jeg tror, jeg har det for mig selv. Som en lille lysende hemmelighed. For der var helt mennesketomt, kun den venligt udseende bibliotekar var der.
Nogle gange elsker jeg alting lidt.
(Har lovet mig selv at jeg må låne bøger der i næste uge. Var nødt til at være hård ved mig selv i dag og sige nej; jeg skal jo også være tro mod mit gamle bibliotek – nu vi er ved emnet. Synes du, det er utroskab at låne fra andre biblioteker? Det er måske lidt sygeligt, men sådan kan det altså godt føles for mig.. men.. jeg gør det. – hvor jeg i øvrigt skal ned og gå tiggergang på mandag, a la “Denne her bog er så gammel, jeg har lagt mærke til ingen andre end mig låner den (tilgengæld låner jeg den altid i månedlange perioder), så vil i ikke sælge mig den – eller skrive mig op, til når den skal sælges?”, med store uskyldige øjne og en sød lille mund. Forudsat jeg altså kan få mit ellers almindelig udseende ansigt lagt i de der sympatiske folder. Vi får se.)
