Da Tinderbox Entertainment og Odense Kommune i starten af september præsenterede en ny tiårig samarbejdsaftale skabte det røre i den danske festivalandedam. Det kontroversielle punkt er Odense Kommunes støtte på knap 24 millioner kroner til festivalen. Det bryder med en lang tradition i den danske festivalkultur. Og måske har det konsekvenser helt ind på ledelsesgangen af fremtidens største virksomheder?
Tinderbox repræsenterer en ny kapitalistisk dagsorden i festivaldanmark
Det specielle ved Tinderbox festivalen er, at den starter med et stort økonomisk rygstød, som de traditionelle danske festivaler aldrig har haft. Skanderborgs borgmester, Jørgen Gaarde (S), udtaler således til politiken:
“Smukfest har en helt unik betydning for Skanderborg og kommunen som brand. Den drives af de mennesker, der står bag, og af 13.000 frivillige i Smukfest Foreningen får ingen støtte fra os. Og sådan bør det også være.” udtaler Jørgen Gaarde (S) til politiken.
Det er et brud med en årelang dansk tradition for frivillighed i festivallivet. En grundtvigiansk grundtanke, der gennemsyrer det danske foreningsliv. De store mastodonter i det danske festivallandskab har alle det tilfælles, at de bygger på frivillighed og donerer en stor del af overskuddet til omegnens foreningsliv. På Roskilde Festival er det eksempelvis de lokale foreninger, der står for driften i de enkelte boder. Det overskud er essentielt for det foreningsliv, der eksisterer i området omkring Roskilde.
I præsentationen af Tinderbox festival, der drives af den tyske koncertgigant FKP Scorpio og Beatbox Booking, lagde Odense Kommunes borgmester Anker Boye (S) vægt på, at Tinderbox er et aktiv for byens forretningsliv:
– Odense Kommune bruger penge på det her for at gøre Odense endnu mere attraktiv for både indbyggere og virksomheder. Samtidig vil festivalen skabe ekstra omsætning i byen. Oven i købet får vi understøttet en stor kulturel begivenhed, der kommer odenseanerne og det frivillige foreningsliv i Odense til gode, siger borgmester Anker Boye (S) til Politiken.
Det er altså ikke længere de frivillige foreninger, der skal nyde godt af en lokal festival. Nu er der fokus på private aktører. Det er et stort skred fra den traditionelle grundtvigianske foreningstanke, vi i andre sammenhænge heger så beredvilligt om som fundamentet for et stærkt demokrati.
Det frivillige foreningsliv kommer under pres
En privatisering og kapitalisering, der bekymrer det danske musikkoryfæ og talsmand for Danmarks Smukkeste Festival (Skanderborg festival). Han udtaler til politiken:
»Det kan godt bekymre mig, at kommunen lægger så mange penge i noget, der dybest set er et privat foretagende. Traditionen med at dele overskuddet ud til velgørenhed og støtte det lokale kommer under pres« udtaler Poul Martin Bonde til Politiken.
Det kommer til at være et pres på det frivillige foreningsliv, når overskuddet pludselig går til private aktører med en stærk kommerciel interesse. Men måske betyder et presset dansk foreningsliv også, at vi bliver udfordret på nogle særlige værdier, der er trængt ind på ledelsesgangen i nogle af verdens største virksomheder og er opsamlet og beskrevet i bogen UNBOSS af Jakob Bøtter og Lars Kolind.
I præsentationen af bogen skriver de her:
“UNBOSS er en bog om arbejde og ledelse, du ikke har set mage til. Den sætter spørgsmålstegn ved alt det, du troede var en selvfølge: Troede du, at virksomheders formål var at tjene penge? Nej, de skal først og fremmest gøre nytte. De skal blive til bevægelser, der forandrer verden.”
UNBOSS går lige nu sin sejrsgang på bestseller listerne, fordi den ændrer fundamentalt på vores virksomhedssyn. Men tanken er meget nært beslægtet formålet med det danske foreningsliv og de danske festivaler.
Sådan skaber du en virksomhed, der gør nytte
En anden bog, der for alvor har gjort sit indtog i ledelseslitteraturen, er Simon Sineks – StartWithWhy (Du kan læse en anmeldelse af Start With Why her). De grundlæggende idéer i Simon Sineks bog Start With Why er, at din virksomhed aldrig får succes på den lange bane, hvis du ikke meningsfuldt kan svare på, hvorfor din virksomhed er berettiget til at eksistere.
Desværre fokuserer alt for mange virksomhedsejere på virksomhedens What. Altså hvad virksomheden laver, hvad den tjener penge på. Alt for få har fokus på virksomhedens Why, og det knækker dem på den lange bane.
Du kender det fra Apple. Alt andet lige så er de ikke andet end et computerfirma. De sælger computere, præcis ligesom Dell sælger computere. Så hvorfor er det Apple, der løber med alle klapsalverne, pressens opmærksomhed og et umiskendeligt image som en super innovativ virksomhed?
Fordi Apple (og måske i særdeleshed Steve Jobs) var helt uforlignelige, når produkterne blev præsenteret. Apples produkter er meget mere en små stykker hardware. Passionen er så tyk, at du kunne skære i den, når Steve Jobs præsenterede Apple produkter. Og selvom de sjældent sagde det helt eksplicit, så var du aldrig i tvivl om, hvorfor Steve Jobs stod der. Det handlede om langt mere end at tjene penge
Apple havde i den grad styr på deres Why. Har du styr på dit?
