Vi har os en nationalsang i ”Der er et yndigt land”. Vi har os en nationalfugl i ”knopsvanen”. Nu skal vi have os en nationalret. I hvert fald hvis fødevareminister Dan Jørgensen fra S, bestemmer.
En ny, landsdækkende og yderst medieomtalt konkurrence, er sat i gang. Danmark skal have sig en nationalret, og det er op til os kære beboere i landet, at bestemme hvilken. Er det den stegte flæsk med persillesovs? Er det kødsovsen? Er det frikadellerne? Eller noget helt andet? Afstemningen er i gang; Danmarks madkultur står til debat.
Danmarks madkultur er vidt anerkendt, og en restuarant som Noma, har i den grad fungeret som et flagskib ud i at bringe international opmærksomhed omkring Danmarks forhold til mad, og hvad vi kan ”heroppe”. Vi har altid været kendt for gode, solide råvarer, men nok også kendt for en lettere ”tung” madkultur, hvor kartofler, sovs, gris eller ko altid har været de vigtigste ingredienser.
Som årene er gået, har vi dog i den grad fået videreudviklet på vores madkoncept, med en særlig hjælp hentet i udenlandsk inspiration. I 2007 blev der nedsat i en projektgruppe, navndøbt ”Ny nordisk mad”. Ny nordisk mad var en treårig projektgruppe under Nordisk ministerråd, der fra 2007-2009 finansierede forskellige projekter med det mål at skabe et regionalt køkken, der
”i kraft af sin velsmag og egenart kan måle sig med de største køkkener i verden” (citat fra projektets manifest).
Det skal ske ved at bruge lokale, bæredygtigt producerede råvarer af lav forarbejdningsgrad og formidle om deres oprindelse i Norden. Maden skal være sund, samtidig velsmagende og skal “forene nordiske tilberedningsmetoder med nye impulser udefra”. Den kendte madentrepenør Claus Meyer er del af projektets styregruppe. Dermed var der på politisk plan, taget et spadestik hen imod en sundere madsstil for danskerne.
Det næste skridt man så på politisk plan, var altså Dan Jørgensens søsætning af denne afstemning. Men forud for det, var gået en massiv kritik af danskerne og deres madvaner, hvori han bl.a. beskylder danskerne for at kaste for meget ”crap” ned, imens der ses fjernsyn i baggrunden. I weekenden nedsatte han så en ny måltidstænketank, så danskerne kan få et større repertoire at kokkerere på, og nu skal danskerne være med til at kåre Danmarks nationalret. Fra d.d., skal alle der laver mad her i landet, hvad enten det er privat eller erhverv, altså til at kigge sig over skulderen, for det kunne tyde på at Madpolitiet skyder sig frem i jagten på dårlige madvaner!
Umiddelbart kunne det dog godt tyde på, at der ingenting er at frygte. Det er muligt der hersker bekymring og fortvivlelse, på politisk plan, men danskernes madvaner, ser overordnede pæne ud. Aldrig før har der været så meget fokus på diverse ”gør-det-selv” initiativer, og aldrig før har der hersket så meget prestige omkring at lave eget mad.
Men det er ikke blot et spørgsmål om at lave bechamel sovsen selv, eller lade salaten være lavet af ens køkkenhave; nej, det er i den grad også blevet populært, at dykke tilbage til de ældre madtraditioner. Tag’ bare Webergrillfænomenet. Det har været lidt af et gatewaydrug, der har fået gjort almindelige ejendomsmæglere og skrothandlere fra Løkken interesserede i at ryge deres egen bacon og spegepølser, og unge drengerøve med mellemlange uddannelser laver nu grillpølser med vennerne, så de kan servere den perfekte selvskabte hotdog til deres 30-års fødselsdag. I turistområder i Vandkants Danmark kan du ikke gå forbi en garage, uden at der falbydes hjemmelavet hyben-brombær-alliance-marmelade.
Hjemmebagningen er en anden ”kæphest” for mange. Der bages på livet løs rundt om i hjemme, og fokusset ligger på at lave lækkert, sprødt, sundt og fedtfattigt brød. ”Rasmus Klumps fødselsdagsboller”, baseret på kardemomme og smør, er i den grad blevet slået ihjel, og erstattet med økologisk speltbrød, med masser af kerner. Brødbagning er en nationalsport, hvor 53 pct. bager månedligt eller oftere. En fjerdedel af børnefamilierne bager en gang om ugen! Men det er også blevet nemmere og lækre at lave disse ting, i takt med at udstyret i køkkenet bliver bedre, mere effektivt og pænere at se på.
Tag bare Kitchenaid serien. Specielt køkkenmaskinen har virkelig fået sin renæssance, og rundt om i Danmark, er der pludselig op til flere aldrende husmødre, som var i besiddelse af noget meget værdifuldt i skabet; deres ældgamle Kitchenaid køkkenmaskine.
Det blev retro at lave mad med sådan en, og de unge elskede det. Der kom status og pretige i at have en sådan maskine stående, samtidig med at den selvfølgelig var yderst funktionel og effektiv til henseende.
Du kan finde informationer, billeder & videoer i denne køkkenmaskine test. Du kan samtidig også se prissammenligninger og meget andet.
Men speltbrød og hjemmelavede, kernefyldte knækbrød, er nok det tætteste danskerne kommer på Nyt Nordisk, for nu al fald. At spise grannåle eller få det bedste ud af hirse, falder ikke de fleste danskere så nemt for brystet.
Dan Jørgensen, fødevareminister, har selv en personlig favorit i afstemningen. ” Uden at forgribe mig på de processer, vi nu sætter i gang, så kunne et bud for mig personligt være en dansk rødspætte med nye danske kartofler og frisk persille”. Det synes vi i grunden er et rigtig fint bud. Ligeså fint et bud som alle de andre retter, vi elsker og holder af.
At det blev stægt flæsk og persillesovs må jeg erkende, at jeg er enig i.. Det er nu en dejlig ret, men den topper ikke over mest spiste. Der trænger rugbrødet sig på.